Regler
- Alle kan deltage. Man behøver ikke at have licens og man behøver ikke at køre i en organiseret klub.
- Den hurtigste rytter kører i 75 min, når han er i mål lukkes ruten for at man kommer ud på flere omgange.
- Der vil være både podie og lodtrækningsprænier.
- Al deltagelse sker på eget ansvar.
- Hjelm er obligatorisk.
- Cyklen skal med rundt på ruten, dvs det er ikke tilladt at løbe, løbe på ski eller lignende uden cykel.
- Man skal køre på en og samme cykel…det er således ikke tilladt at skifte cykel undervejs.
- Men det er tilladt at stille op på alle slags cykler: MTB, Cross, Racer, Havelåge…
- Der åbnes kun for 250 ryttere pr. løb, for at sikre en sportslig forsvarlig afvikling.
Klasser
Der køres i 5 klasser:
- Herre
- H40 (Årgang 69 eller ældre)
- Damer
- Ungdom (Årgang 94, 95 og 96)
- Børn (Årgang 97 eller yngre)
Pointsystem
| Placering | Point |
| 1 | 1 |
| 2 | 10 |
| 3 | 15 |
| 4 | 19 |
| 5 | 22 |
| 6 | 24 |
| 7 | 25 |
| 8 | 26 |
| 9 | 27 |
| : | : |
Vinderen i de enkelte klasser bliver den med færrest point. Man må fratrække sine dårligste afdeling i det samlede klassement.
Ved pointlighed er det den sidst kørte afdeling der tæller.
Det med småt: Evt tvivlspørgsmål afgøres af cup udvalget.
Pris
Det koster 75 kr. at deltage pr. afdeling. Dertil kommer 12kr i administrationsgebyr for tidstagning, resultatformidling, statistik osv. Man tilmelder sig online via hjemmesiden og betaler ligeledes her. Forhåndstilmeldingen lukker fredag aften midnat!
Der er IKKE mulighed for at eftertilmelde sig på dagen, så hvis man vil køre, SKAL man altså forhåndstilmelde sig!
Al overskudet fra løbene bliver brugt til udviklingen af DCU MTB sporten i danmark for børne og ungdomsryttere. Alt arbejdet bag løbscuppen er altså baseret på frivilligt arbejde og hver en øre hjælper unge frem i sporten.
Afdelinger
Der er i 2009/2010 udgaven af cuppen 6 afdelinger i det midtjyske.
De enkelte løb køres kl. 11:00 hvis ikke andet er oplyst.
Tidstagning
Til dette års vintercup anvender vi tidstagningsudstyret fra KatAna III som også bruges til Ghostcup, Dustcup, SHIMANOligaen og øvrige DCU MTB løb. For at kunne køre med skal man derved købe en chip (der vil IKKE være mulighed for at leje en chip). Chippen koster 100 DKK på tilbud og forbliver din ejendom. Som nævnt kan den bruges til stort set alle andre danske MTB løb, så der er ingen undskyldning.
Jeg har allerede en chip:
Når man tilmelder sig løbene SKAL man skrive sit chip-nummer ind i TagId feltet. Det er de 4-6 bogstaver/tal der står på din chip. Hvis du ikke taster dit chip-nummer ind når du tilmelder dig, så antager vi at du ikke allerede ejer en chip, og vi gør den derfor klar til dig! Det vil også sige at du SKAL medbringe 100 DKK for betaling for chippen. Hvis du i forevejen allerede har en chip, men bare ikke lige gad at hente den da du tilmeldte dig, så er det bare ærgeligt. Du får altså lov til at betale de 100DKK for den nye chip! Tough luck.
Jeg har ikke en chip endnu:
Ingen problem, du lader bare være med at taste noget ind ved TagId feltet og så tildeler vi dig en chip inden løbsstart. Den skal du hente ved indskrivningen, hvor du skal medbringe 100DKK for chippen som du kun kan betale kontant på dagen.
Resultater
Vi forsøger at uploade resultaterne fra hvert løb så hurtigt som muligt. Dette kræver dog internetforbindelse og den er ikke altid lige god i skoven. Og vi skal også lige selv have lov til at komme hjem, komme i bad, og løbe resultatlisten igennem for eventuelle fejl. Så jo mindre I ryttere går rundt tæt ved (og i særdeleshed ovenpå) måtterne før og efter løbet, under opvarmning osv, jo færre fejl skal vi rette og jo hurtigere får i resultaterne online. Så det er udelukkende op til jer ryttere, at holde god “måtte-pli” hvis I vil have hurtig resultatformidling.
Samlede resultater
De samlede resultater bliver opdateret sammen med at resultaterne fra hvert løb bliver uploadet. Disse genereres automatisk sammen med resultaterne.
Det med småt
Såfremt vi bliver nødt til at aflyse en enkelt afdeling pga. f.eks. voldsomme mængder sne, jordskælv eller andet højst usandsynligt, forbeholder vi os retten til ikke at tilbagebetale deltagergebyrerne. Det er et ganske betragteligt administrativt arbejde, og igen, da al arbejde er frivilligt, håber vi på deltagernes forståelse for at de kan støtte børne og ungearbejdet i dansk mountainbike med 75 ekstra kroner!


